Nedenstående er lat som kommentar til Politikens leder ‘Oh, ufred’, men den er ikke godkendt endnu – men så er det jo godt man har sin egen sæbekasse. De som gerne vil have Ungdomshuset som nabo, bedes henvende sig hos hhv Ritt og Ungdomshuset.

Jeg bor i nabobygningen til den berygtede brandstation på Jagtvej 155, og hverken jeg eller flertallet af mine naboer er særlig begejstrede for udsigten til at have Ungdomshuset med den potentielle virak og utryghed det medfører som nabo.
Som nabo til ‘brandstationen’ bliver jeg derfor også meget skuffet over Politikens dækning af sagen virker meget tendentiøs til fordel for Ungdomshuset. I jeres afdækning af omgivelsernes indstilling til Ungdomshusets placering, har I slet ikke spurgt de bilforhandlere der ligger på hver side af brandstationen, og i tegner et billede af en overvejende positiv stemning for Ungdomshuset i området, som jeg ikke kan genkende.

Som så mange andre har jeg sympati for Ungdomshusets ‘bløde’ værdier, mens jeg på det kraftigste tager afstand fra de optøjer som Ungdomshuset også fører med sig. Det er jo ikke kun i forbindelse med salget af Jagtvej 69 at brugerne af Ungdomshuset aktionerer med optøjer, vold og hærværk. Udefra ser det ud som om mange af brugerne har romantiseret sig ind i et billede af kampen mod systemet, der gør det legitimt at aktionere med mere end ord og happenings.
Aktiv kamp mod systemet og politiet er en værdi i sig selv for mange af brugerne af Ungdomshuset, og netop derfor er det svært at se hvorfor det skulle ændre sig af at adressen ændres.
Endelig undrer det mig at man i overvejelserne omkring jagtvej 155 slet ikke ser faren for, at brugerne af Ungdomshuset med base i brandstationen har de bedste vilkår for at fortsætte med at chikanere ejerne af Jagtvej 69 og derved skabe en potentiel kampzone fra Nørrebros Runddel og hen til brandstationen.
Så som så mange andre, der trues af et Ungdomshus i nabolaget, siger jeg nej tak; der er ikke plads til jer i mit nabolag.