Min datter er ikke døv

Pål Heick — Sat, 26 May 2007 21:23:14 +0000

Idag sagde Lova ’lampe’ for første gang og jeg var ekstatisk af glæde. Hun er 15 måneder gammel og det kan måske undre nogen at jeg kan blive så glad over et enkelt lille ord. Det skyldes først og fremmest at jeg er utroligt glad for min lille pige, men en stor del af glæden bunder også i at forhistorien ikke har været helt almindelig.
Min pige, Lova, blev født uden ret meget hørelse. Faktisk hørte hun så lidt, at hun ikke ville kunne lære at tale medmindre hun fik nogle ret avancerede høreapparater – cochlear implantater, hedder de. Helt kort fortalt fungerer det ved at man lægger et implantat med en elektrode ind i øresneglen (cochlea). Bag øret sidder der så et høreapparat, der opfanger og sender lyden ind i implantatet.
Det var selvfølgelig meget svært at forstå endsige acceptere at min datter ikke kunne høre, og der var naturligvis masser af bekymringer da hun skulle gennem operationen for at få implantaterne lagt ind, men hun klarede det fantastiskt.
3 uger efter operationen ’fik hun lyd på’; høreapparaterne blev tændt for første gang og Lova skulle igang med at lære at høre. Når jeg skriver ’lære at høre’ er det fordi Lova stort set fik sin hørelse 1 år forsinket og derfor skulle til at lære hvad lyd er og hvad man kan bruge den til.

I skrivende stund er det 4 måneder siden, og når jeg indleder med beskrive min glæde over Lovas nye ord, er det fordi der ligger ekstra meget fokus på netop den del af hendes udvikling. Jeg vil også skynde mig at tilføje at Lova hører fantastisk godt og at hendes sproglige udvikling kører derudaf med ekspresfart. For en uge siden talte vi over 60 ord som vi ved hun forstår, og der kommer nye til hver dag.
Så hvor jeg for blot et halvt år siden var forsigtig med at tro på alle de rapporter og erfaringer, der viser hvor gode resultater man opnår med cochlear implantater, kan jeg nu se det selv hver dag. Og jeg vil da lige tilføje at Lova er en fantastisk lille pige; cochlear implantater eller ej

Hvis du er nået igennem ovenstående og stadig leder efter en forklaring på overskriften, så skal du da også have din belønning:
Børn med så svære hørenedsættelser som Lovas, bliver ofte kaldt døve – og for ikke ret mange år siden ville de også være forblevet døve med alt hvad det indebærer af tegnsprog og så videre. Men Lova hører så godt med sine høreapparater, at det ikke giver mening at kalde hende døv mere. Hun går i en almindelig vuggestue, hun kommer til at gå i en almindelig børnehave og hun kommer til at gå i almindelige skoler til hun en dag skal ud og have sig et almindeligt (eller ekstraordinært) arbejde.
Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg på ingen måde fornægter eller fortrænger at Lova har et hørehandicap. Jeg ser bare ingen grund til at påføre hende en identitet som døv, når hun ikke er det.

Jeg ved cochlear implantater er et følsomt emne for mange, og jeg har ikke til sinde at pege fingre af nogen med dette indlæg. Men hvis du har en mening, om emnet, så sig endelig frem.

Update:
Mette har skrevet et lignende indlæg på Lovas blog: Wake Up

Complex Solutions to Simple Problems» Personal

Min datter er ikke døv