Claus Hjort Frederiksen deltog i en Debatten på DR1 i forbindelse med socialministerens udtalelser ulighed og dynamik i samfundet. Her udtaler han på et tidspunkt, at han ikke kan forstå at folk ikke er villige til at transportere sig hen til en arbejdsplads, hvis den ligger for langt væk. ‘Mange fravælger et tilbud om arbejde hvis der er over 1 times transport’ siger Beskæftigelsesministeren – ‘Jeg kører for eksempel 1 time frem og tilbage hver dag.’
Flot, Claus. Jeg tror der er mange, der vil tage den times transport, hvis der var ministerbil, chauffør, ministerløn, ministerpension og utvivlsomt meget indhold i arbejdet. Men hvis man ikke er beskæftigelsesminister, får en håbløs hyre for at gøre rent, har 2 børn der skal afleveres og hentes, og i øvrigt skal frem og tilbage med det offentlige – ja, så synes jeg altså ikke at det er underligt, at man hellere vil have dagpenge eller bistandshjælp.
Jeg har ikke de vises sten i forhold til diskussionen om uligheden i samfundet, men jeg synes at den gode minister slap for let afsted med sig selv som eksempel.