Øv, mit hovede er fyldt med en tyktflydende substans der kun langsomt finder vej ud gennem min næse. Et meget interessant fænomen, da det lader til at der er en diskrepans mellem massefylden af næsens indhold indenfor vs udenfor hovedet: mit hovede er tungt som bly, hvilket vel må tilskrives den ophobede mængde af førnævnte substans, men ligegyldig hvor meget jeg formår at presse ud ved at øge mit interne tryk, er mit hovede stadig lige tungt. Konklusionen må være at snot vejer mere inden i hovedet end udenfor.

Kaffen er heller ikke fantastisk oplevelse med forkølelsen i hovedet; den smager af ingenting, men jeg brænder tungen og bliver sendt på tønden alligevel…

Jeg må indrømme at jeg ikke har været særlig begejstret for weekendens oplevelser med en ejendomsmægler, vi ville købe et sommerhus af.

Scenen:
Vi har kig på et sommerhus der angiveligt har stået til salg i 3 måneder, det er et smukt lille hus, med godt potentiale. Området er ikke et af de mest ‘hotte’ og der har ikke været så meget gang i salget, siger vores ejendomsmægler. Vi er ganske interesserede i huset, men vil gerne liiige tjekke op på det i selskab med en håndværker. Vi skal se huset søndag, men lørdag bliver jeg ringet op af væres ejendomsmægler, der siger at der lige pludselig er dukket et andet hold sælgere op – ‘nærmest ud af det blå’. De vil gerne købe huset og har allerede underskrevet en købsaftale, men ejendomsmægleren siger at hun synes det ikke er helt fair at vi bliver overhalet indenom, så hun vil give os muligheden for at se huset om søndagen og stadig underskrive en købsaftale. Derefter er det op til sælger, hvem der skal have huset. Der er dog ifølge vores ejendmsmægler ikke tid til at sende dokumenter etc via en advokat, hvorfor en underskrift på købsaftalen også vil være uden advokatforbehold. Men det andet hold har ikke taget nogen forbehold, så de står jo stærkere i forhold til at få huset, hvis sælger skal vælge mellem de to køberaftaler.

Tvivlen:
Mette og jeg kørte derefter over og så huset igen – denne gang i selskab med en tømrer, som ikke havde nogen indvendinger ifht selve huset. Alligevel var der en nagende tvivl og som dagen skred frem blev vi mere og mere overbeviste om at vi ikke ville lade os presse ifht til købsaftaler og pris. Vi kørte derfor ind og afgav et bud der lå noget under den udbudte pris på sommerhuset – vel vidende at det andet hold købere sandsynligvis ville få huset.

Forargelsen:
Dagen efter ringer ejendomsmægleren og vil forhandle på den pris vi har givet… og så tænker jeg jo – var ‘det andet hold’ pure opspind? Har vi været vidner til en skrupelløs manipulation fra ejendomsmæglerens side?

Nu har vi rettet blikket mod andre græsgange – men hvor var vi dog tæt på at lade os påvirke til at købe det hus.