Selvkørende potteplanter

Idag begyndte jeg på et HD-enkeltfag i projektledelse hos Dansk Magisterforening. Det er altid spændende at få ny teori at passe sin verden ind i – det kommer jeg formentlig til at fortælle mere om senere…

Nå, men dagens idé opstod, da jeg så Magisterforeningens udnyttelse af gamle Nilfisk-støvsugere (eller er det deres gamle webservere?) som potteskjulere for den indendørsbeplantning (faktisk tror jeg at det er arkitekten, der har en finger med i spillet). Og ja – jeg skulle have taget et billede af det med mit kamera og blogget om det med det samme – men nu blogger jeg om det og tager billedet næste gang. Men: Nilfisk-støvsugernes klassiske opretstående koniske form med 3 små hjul nederst, gav mig en vision af potteplanter, der selv kører hen til vandingsposten – lidt ligesom selvkørende støvsugere.

Hvis man så ovenikøbet kunne lave en funktion der gjorde at planterne byttede pladser i løbet af natten, ville kontoret måske blive et mere dynamisk og spændende sted. Hvem har kaktussen idag?
Nilfisk hos Magisterforeningen i Nimbusparken

One thought on “Selvkørende potteplanter

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>