Dagen opstår som internetavis – det udsagn er jeg stødt på flere gange i den seneste tid. Og det var jeg glad for; der var sgu klasse over drengene fra Dagen…
Men, men, men, glæden er kort – fra Dagens website linkes til en artikel i Politiken, der fortæller om den nye internetavis.
Dog er det ikke Dagens oprindelige bagmænd, der står bag det nye tiltag.
Det er kun selve bomærket, som TrafikOptimering overtager, hverken Dagens tidligere initiativtager, Peter Linck, eller andre af Dagens profiler har noget som helst med projektet at gøre.
Derfor er det desværre med forbeholden skepsis jeg imødeser Dagens komme – specielt set i lyset af at der nederst på Dagens sider ligger nogle søgemaskineoptimerede sager og ønsker synlighed på ord som nyheder, vejrudsigt, aktiekurser og så videre. Det kan blive godt, og det kan blive skidt.
(og nu skal man ikke pege fingre, når man selv leger med adsense og alt det der, men det virker altså lidt sølle at trække adsense ind over et site, der angiveligt er en internet-udgave af Dagen…)