emigrationsafhandling

David Heinemeier spænder rygsækken og den bærbare på ryggen og søger mod det store USA for at forfølge karriere og udviklingens forkant der.
Thomas Madsen-Mygdal har sammen med Lars Pind arrangeret en emigrationsafhandling for David.
Thomas’ invitation i mailform lyder således:

Hermed en invitation til et meget specielt arrangement – en emigrationsafhandling for David Heinemeier Hansson, http://loudthinking.com.

David er et ægte renæssancemenneske – eminent programmør, produktudvikler, kommunikator og forretningsmand. 26-årig dansker.
Manden bag web applikationsudviklings platformen Rails, http://rubyonrails.org der i øjeblikket tager verden med storm med omtaler i wired, af Sun’s COO på hans blog, Microsoft’s ledende medarbejdere, mv. Rails er opensource og repræsenterer i høj grad et paradigme skift i udviklingsfilosofier og værdier. Samtidigt er David partner i 37signals, http://37signals.com – et af de sidste 4-5 års mest omtalt produkt/usability/design firmaer kendt som folkene bag produkter som Basecamp, Backpack, Writeboard, mv.

Det her er den ægte vare der siger farvel til Danmark for at prøve at arbejde fysisk på samme kontor som sine kollegaer. En ung fyr der er ved at ændre verden med passion, generøsitet og startup-ånd.

Vi er et par stykker der på vegne af det danske folk har taget initiativ til en emigrationsafhandling hvor David vil præsentere hans i Danmark oplærte erkendelser og indsigter – og der vil samtidigt i høj grad være mulighed for at ønske David alt vel og stille spørgsmål. Fri deltagelse og fri øl.

Arrangementet er anti-teknisk – så kom hvis du er interesseret i hvordan skabelse sker, opensource muligheder, de emergerende filosofier og værdier, en ny generation af web talenter, mv.

På næste mandag d. 14. november kl. 20.00 i Admiral Gjeddes Gaard.

Læs mere, download officiel flyer og smid en kommentar hvis du kommer så vi kan styre logistikken – på pinds.com

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>