Selvom jeg skråsikkert proklamerede at reboot7 ikke ville løbe af stabelen uden mig, blev det alligevel sådan…
Jeg hvilede egentlig godt i den beslutning, men da jeg i løbet af fredagen stort set ikke kunne sparkemig vej gennem internettet for referencer til og glade mennesker fra reboot7, trak det nu alligevel i mig.
I retroperspektiv ville jeg gerne have været der – på den anden side forsvandt weekenden med en sådan hast at jeg blev helt bekymret for at et sort hul spontant var opstået bag sofaen.
Til gengæld fik jeg hentet vores nye supertjekkede christianiacykel (billede kommer snart), fik set Revenge of the Sith (sidste halvdel af filmen er faktisk ret god – første halvdel indeholder for meget lagkagehumor til min smag) og fik slappet godt og grundigt af i familiens skød om søndagen.
Til gengæld glæder jeg mig til imorgen hvor Jens, Beo og Tørning kommer på besøg med flyvske ideer og vilde visioner.

På et kursus i idéudvikling (som i øvrigt var totalt kief) snakkede vi meget om at idéer ofte opstår når hjernen ’slapper af’ – når der ikke er pres på de mentale processer. Som eksempler kan nævnes det jeg kalder ’grænselandet’ – stedet mellem søvn og bevidsthed. Andre gange kan man via dagligdags aktiviteter nå grænselandet: gåturen, cykelturen, tandbørstningen og så videre.

Pludselig går det op for mig jeg også har en anden kreativ proces – noget jeg med årene har betegnet som spin-off. Spin-off opstår når min hjerne er kommet i omdrejninger på et givent emne, som oftest ved læsning af (træg, kedelig?) faglitteratur. Pludselig opstår der en tanke som er perifært eller slet ikke relateret til det jeg læser.

Jeg har tit spekuleret på hvad mekanikken i dette er, men er aldrig kommet med nogen holdbar teori ud over spin-off-termen, der tager udgangspunkt i at hjernen når den bliver stimuleret og er oppe i høj hastighed, kommer med mange andre outputs og ideer end det der skal læres.

Trækker man på noget af den teori der ligger på emnet kreativitet, kan man ane en sammenhæng fx til random word-teknikken (wikipedia?), hvor en forceret kobling af ikke relaterede termer ofte giver overraskende indsigter og ideer. I dette perspektiv, kunne en forklaring på spin-off min hjerne ved træg teorilæsning, febrilsk prøver at finde en anvendelse for de nye inputs ved at foreslå alternative anvendelsesmuligheder/operationaliseringer af det man læser.

I relation til randow word-teknikken har jeg også ofte oplevet, at den tekst jeg læser hele tiden overføres på det, der optager mig lige nu. Da for nogle år siden læste Perelmans ’The New Rhetoric’, kunne jeg hele tiden drage paralleller til opbygningen af websider. Mange af Perelmans begreber som for eksempel particular audience, universal audience og presence kunne helt klart bruges til at beskrive elementer af opbygningen af den ideelle webside (må hellere kigge mine gamle notater igennem igen…). Ud fra læsningen af perelman opstod så småt min idé om at den enkelte webside kan ses som en påstand der vil persuadere brugeren til at klikke på dette eller hint.

Via et opslag i Irma på Tagensvej søger den håbefulde forfatter Mathilde Walter Clark efter en mæcen – hun har oven i købet lavet et site. Et søgen, jeg uden at kende mere til MWC, vil støtte herfra, udelukkende fordi hun bruger ordet mæcen. En mæcen er en person med så mange midler at han/hun har råd til at støtte kunst og videnskab. Ofte er det unge (men fattige) talenter, der støttes af en mæcen. I dag er ordet en smule antikveret, men stadig gangbart – og skal ikke forveksles med det beslægtede, men lumre sugar daddy.

Jeg har selv overvejet at få en mæcen til alle mine skøre indfald og flyvske forretningsplaner. Tror dog at jeg vil lade mæcenen om Mathilde, og i stedet opfordre visionære venturekapitalister til at henvende sig…